Jeg har gået på Art of Style and Makeup nu i lidt over et halvt år, så jeg er halvvejs igennem makeup-artist uddannelsen. Jeg har altid haft en interesse for makeup og styling i den skøre ende – på venner til Halloween-fester og lignende. Efter at have droppet ud af Roskilde Universitet ledte jeg efter andre uddannelser og fandt så skolen Art of Style and Makeup på nettet. Det er selvfølgelig ikke en gratis uddannelse, så jeg arbejdede og sparede op i et års tid. Jeg meldte mig så til aftenholdet, så jeg kunne køre et studie ved siden af, og det er jeg super glad for, at jeg gjorde.
Selvom jeg kun er halvvejs, så har jeg lært rigtig meget. Vi har haft et 10 ugers hårkursus, hvor man lærte mest historiske frisurer og nogle basis ting. Det havde jeg meget brug for, da jeg ikke engang kunne lave en fransk fletning for nogle måneder siden. Nu er det ikke noget problem at lave forskellige frisurer til diverse events.
Vi har fået tilbudt mange frivillige jobs, men også et par betalte. Det har været med både makeup og hår. Jeg har været ude og lave ansigtsmaling i Ishøj Bycenter, en Wafande musikvideo, et historisk modeshow på Nationalmuseet, Zombiecrawl ved Pumpehuset, zombier til børneprogram for DR Ultra, Cph Dance Spaces danseshow 2014 på Edison, Betty Nansen Teateret, tre kortfilm MØRK, Teenland og Venteværelset, pinup makeup ved High Voltage, 20’er fest på VEGA, New Nordic stand ved life messe 2014, og jeg skal snart ud og lave et polterabend, et pelsevent på Nationalmuseet og en musical Hotellet.
Det har været nogle meget spændende og lærerige 8 måneder, og jeg vil også tage stylist uddannelsen til januar – så kan jeg blive lidt længere.
Jeg kan varmt anbefale makeup-uddannelsen på Art of Style and Makeup, hvis du vil øge dine chancer for et drømmejob i makeup-branchen. Man kommer hele vejen rundt med ansigtsmaling, midlertidige tattoos, skøn makeup, historisk makeup, special effects og teatermakeup. Jeg glæder mig til at se, hvad de laver på stylist-holdet også.
Held og lykke til fremtidige elever fra Yasmin

venenatis ipsum porta. leo. ut ultricies